Jeg havde egentlig puttet mig samtidigt med Nora i dag, men det blev alligevel lidt for underligt at gå i seng kl. 19.00. Selvom jeg er så træt, at kroppen ryster lidt. Jeg kunne bare ikke blive liggende...Aftenerne er den tid på dagen hvor jeg har bare lidt tid for mig selv, og det giver jeg ikke gerne afkald på.
Siden fredag har jeg vel sovet noget der ligner 5-6 timer sammenlagt, tror jeg. Nora har været frygteligt syg, og det er nætterne der er de værste. Feberen raser i hendes lille krop, og hun har haft det noget så skidt. Snot, hoste, opkast og dårlig mave. Og så feberen. Det hele på én gang. Stakkels lille. Det er virkelig ikke nemt med en storebror der slæber alt hvad der hedder virus hjem fra børnehaven. Han har også været syg nærmest konstant i to uger. Heldigvis er han bedre nu, og imorgen ryger han i børnehave igen.
Jeg håber også at Nora er på bedringsvejen. Og jeg håber at min mand og jeg snart får dobbeltsengen for os selv. Når hun er så skidt, så sover hun bedst ved min side. Så der får hun selvfølgelig lov til at sove, selvom pladsen er trang
(indtil i dag, men mere om det senere).
Det her indlæg er et af de sjældne, og bliver uden billeder. Men med en masse ærlig snak. Og helt ærligt? Det er okay hvis du ikke gider at læse det hele. Men helt vildt fedt hvis du gør. Tak!
Den her barsel har været hård. Den er stadig hård. Og jeg har tabt mig selv midt i den. Det er en erkendelse jeg først nu er begyndt at gøre mig, selvom tankerne og følelserne har været der længe. Jeg er bare ikke rigtigt mig selv mere....
Jeg er ikke så glad og imødekommende som jeg
(ihvertfald selv syntes at jeg) plejer at være. Jeg kan ikke holde koncentrationen i en samtale, og kan slet ikke huske hvad vi snakkede om sidst jeg så familien, veninderne eller mødregruppen. Jeg har ikke rigtigt nogen energi til noget, og jeg når på ingen måde alt det jeg gerne vil. Hverken i hjemmet, med det sociale, med bloggen eller med det kreative. Jeg har konstant dårlig samvittighed.
Jeg har titusind hængepartier, og endnu flere emails og sms'er jeg mangler at besvare. Undskyld hvis du er en af dem. Jeg er bare så træt. Nora sover meget, meget lidt i løbet af en dag, og nætterne er heller ikke helt gode endnu. Det trækker altså tænder ud med sådan en unge.
Jeg er træt. Distræt. Sur. Magter ikke særligt meget. Er tit sure mor fordi råbe-baby og trodsig treårig er for meget, når der er totalt minus på overskudskontoen. Men så får jeg dårlig samvittighed, for i virkeligheden er Nora jo en ret nem baby. Hun græder sjældent. Hun råber bare. Og Otto er jo bare som de fleste andre på tre år. Han tester grænser og kæmper med sine følelser, som tit er overvældende for sådan en lille størrelse. Men at man kan blive så sur, fordi en pind fx ikke er lige, er mig helt ubegribeligt. Virkelig. Men jeg øver mig. Det går ikke altid så godt. Og så får jeg dårlig samvittighed. Igen.
Jeg savner at blogge som jeg plejede at gøre. At tage billeder med et rigtigt kamera, og ikke bare via instagram. -Som jeg ellers er virkelig glad for, og bruger flittigt. Det holder mig lidt i gang, og giver mig en følelse af at trods alt være lidt med. Jeg savner at være personlig på bloggen. Jeg øver mig med dette indlæg. At være kreativ. At dele ud af alt det vi laver. Lige nu er det bare ikke så meget.
Og indtil jeg er tilbage i mig selv igen, håber jeg I vil tage bloggen for hvad den er lige nu. Med Give Away's, produktanmeldelser og en lille smule af det kreative. En lille smule indretning, en lille smule familieliv, og forhåbentlig rigtigt meget jul lige om lidt.
Jeg glæder mig helt vildt meget til jul!
PS: Jeg har forresten lige opdateret min reklamepolitik efter at have læst det her gode indlæg. Håber at du gider læse den. Jeg gider ikke en(dnu) en diskussion om for og imod, for min blog er stadig min egen. Men Trine skriver nogle kloge ting, som satte nogle tanker igang.
